Monstera er på grund af dens karakteristiske og hullede blade en populær og iøjnefaldende stueplante som mange elsker. Denne tropiske skønhed, der stammer fra Syd og Mellemamerika, er elsket af mange for sin lette pleje og markante udseende. Hvis du er blandt de mange, der ønsker at formere din monstera for at lave flere planter til dit hjem eller til at dele med venner og familie, så skal du læse videre her, hvor vi fortæller dig, hvordan man formerer en monstera.
Før du påbegynder at formere din monstera, er det vigtigt at sikre dig, at din plante er sund og kraftig. Dette vil øge chancerne for en succesfuld forplantning af dine stiklinger. En sund monstera plante skulle gerne vil have tykke, stærke stilke og friske hullede og grønne blade.
Sådan planteformerer du monstera.
Formering af monstera kan nemt gøres gennem stiklinger. Det er en simpel og effektiv metode, der plejer at give succesfulde resultater.
Her kan du læse, hvordan man laver stiklinger af monstera:
Vælg en sund stilk med luftrødder:
Vælg en stilk fra din monstera, der har mindst ét blad og en luftrod, som er en lille knoldet og muligvis lang udvækst på stilken. Dette er et tegn på et sted, hvor nye rødder potentielt kan udvikle sig.
Skær stilken af:
Brug en skarp, ren kniv eller en saks til at skære stilken af lige under en luftrod. Sørg for at værktøjet er sterilt for at undgå infektioner. Du kan se på billedet herunder, hvor det er bedst at skære.

Fjern eventuelle blade nær afskæringen for at undgå at roden rådner, når stiklingen sættes i vand eller jord.
Roddannelse:
Du kan nu placere din stilk i et glas med vand eller plante det direkte i jord. Hvis du vælger vandmetoden, skal du sørge for at skifte vandet regelmæssigt for at forhindre bakterievækst. Hvis du planter stikningen i jord, så fugt jorden og hold den jævnt fugtig, indtil rødderne er fast etableret.
Hvis du er nybegynder, så anbefaler jeg, at du prøver at lave dine stiklinger i vand først.
Ventetid:
Rodudvikling kan tage flere uger. Vær tålmodig og sørg for, at din stikling får masser af indirekte lys og ikke direkte sollys, der kan skade det følsomme nye blad og rødder. Husk jævnligt at tjekke op på om der sker fremskidt.
Plantning:
Når stiklingens rødder er sunde og stærke (typisk efter omkring 4-6 uger), kan den plantes i en krukke med frisk, veldrænet jord. Vælg en krukke, der er stor nok til at rumme de nye rødder, og sørg for at vandet kan dræne ordentligt væk.
Pleje:
Giv din nyplantede monstera moderat vanding og placer den et sted med indirekte lys. Bemærk at overvanding kan medføre rådnede rødder, så sørg for at jorden tørrer en smule ud mellem dine vandinger.
Med kærlig pleje og lidt tålmodighed, kan du inden længe nyde din nye monstera plante.
Læs mere om pleje af monstera her.